Sygdomme hos fugle







Sidens indhold: (Tryk på emnet)

 




 

    
               
Sygdomme i urinvejsorganerne














Fugles reaktion på sygdom:

                                                                                                                                                                           


                                                               
Fugle er gode til at camouflere tegn på sygdom, men en fugl vil generelt være mere stille tidligt i sygdomsforløbet. Det kan observeres ved, at den ikke flyver lige så hurtigt, som resten af flokken. I de fleste tilfælde, vil den have oppustet fjerdragt.                                             


Forholdsregler:


                                                                            
Der er større muligheder for at undgå sygdomme hos fuglene, hvis deres omgivelser er rene, og de har en god ernæringstilstand.
Her kan læses om information :
Dyrlægevagten Dyrlægehuset i Holte Netdyredoktor Dyrepsykologen
Fugledyrlæger



Kun på engelsk:
Avian diseases  About Pet Birds



Rask fugls udseende:


                                                                                                                            

Til toppen
                                  
En sund og rask fugl er livlig i sine bevægelser, og kan flyve ubesværet rundt. Fødderne er uden hævelser, og fuglen kan nemt gribe om pinden. Dens fjerdragt er glat (ungfugle kan være undtagelsen på glatte fjer). Øjnene er klare og uden hævelser. Næseborerne er ikke tilstoppede (kan være tegn på infektion). Næbet er ikke forvokset og uden skader, eller skævheder.
Brystbenet er dækket af muskler, og der er ikke tydelige hulheder på begge sider af brystbenet ( = underernæring).












Sygdomme i fordøjelseskanalen:

                                                                                                                                             
  

                       Luftrør, Lunge , Livmoder , Nyre ,
                                             Afføring

Spiserør


Kroen
Hjerte

Formave
Galdeblære
Milt

Tyktarm


Æggeleder

Kloak

Bughinde

Tyndtarm
                        Lever ,       Krås         Bugspytkirtel
                 


 

























    
                                                   
Denne form for sygdom er den mest almindelige blandt stuefuglene. Betændelsestilstande kan være svære at lokalisere, fordi fordøjelseskanalen udgør en helhed i sin funktion. Den består af mundhule, spiserør, kro, kirtel- og muskelmaven, tarmen, endetarm og kloak. Derfor vil betændelsestilstanden indvirke på hele fordøjelseskanalen, og ikke bare på det sted, hvor sygdommen startede.

Årsager:
Infektion, tarmsnyltere, forgiftning, forkert eller fordærvet foder, bratte foderændringer, kulde og træk.
Sygdomme i fordøjelseskanalen ses endvidere også ved læggenød, lever- og nyrelidelser, fedme og svulster.

Symptomer:
Kan være meget svage i begyndelsen, men efterhånden bliver fuglen stille og puster sig op. Appetitten er nedsat. Fuglen er nær fodertruget, men roder mere rundt i frøet, end den spiser noget. Ofte går fuglen på bunden og spiser sand. Drikkelysten er uforandret, og i begyndelsen af sygdomme, kan der være øget tørst.

Hvornår er det sikkert, at der er sygdom i mave- tarm kanalen?
Opkast:
Når fuglen kaster op (fuglen  bliver stille og sidder med oprejst hoved. Pludselig bliver den urolig og strækker hals, foretager rykvise bøjninger af halsen og brækker sig, eller fuglen kaster voldsomt med hovedet, så der kommer større eller mindre mængder opkast, som spredes vidt omkring. Hvis fuglen har kastet op, kan man se det på fjerene på hoved og hals, der er klistret sammen.
Afføring:
Alle afvigelser fra den normale afføring, som er kendetegnet for hver race.
Generelt set bliver afføringen sej og slimet, så den bliver hængende omkring  kloakåbningen, men ofte ses grødet, tyndfydende afføring til vandet = fuglen har diarré. Farven er grønligt, gulligt eller hvidligt, og det er vanskeligt at skelne mellem afføring og urin.

Spoleorm  :(Ascaridia)
Alle fugle har tarmparasitter i tyndtarmen, og spoleorm kan være en af dem. Det er især Australske Parakitter, der har dem.
Når der går infektion i spoleormen, giver det fuglen alment svæk-
kelse med vægttab og diarré.
Behandling:
Der findes mange receptpligtige midler mod spoleormsinfektion. Hver fugl skal behandles via indgift i munden. Man må ikke give medicinen via fælles drikketrug. Bure / voliere skal rengøres meget grundigt, da spoleormens æg kan være aktive i flere år efter infektionen.

Link til side med information om indvoldsorme.


Til toppen
















Sygdomme i åndedrætsorganerne:





                                                                             






ilt
Luftrør
Luftsæk.


Lunge.

Luftsæk









Luftrør.

Luftsæk.

Lunge.

Luftsæk.


iltfattig




Åndedrætsorganerne:
Består af næsebor, næsehule,svælg, luftrørshoved. luftrør med stemmeorgan og lunger med luftsække.
Fugle har to lunger, som sidder fast på brystvæggen. Hos fugle er der ikke et mellmgulv, som deler brysthulen fra bughulen.Brystbenet fungerer som en slags blæsebælg.
Udover lungerne har fugle normalt også 8 luftsække, som hjælper med at ilte blodet.
Fra luftsækkene er der udposninger, som går ind i de nærmest liggende knogler. Herved kan knogler tilføres ilt, men også afgive affaldsstoffer til udåndingsluften.
Luftvejsinfektioner kan derfor meget hurtigt spredes til andre dele af kroppen.


Sygdomme:

Betændelse i åndedrætsorganerne:
Symptomer:
Fuglen er uplejet, oppustet fjerdragt, stille, bevæger sig meget lidt, sover meget med begge ben på pinden, har næsten ingen appetit.
Åndedrættet ændres. Der kan høres mislyde, hoste , snøften og nysen. Der kan ses flåd fra næseborerne. Åndedrættet er hurtigere og ofte hivende og pumpende.
Halevippen er tydelig i ro, men endnu kraftigere ved uro og ansrtrengelser.
Behandling:
Bredspektret antibiotika.  Fuglen skal have varme under sygdomsforløbet.

Luftsækmider (sternostorma tracheolum):
Symptomer:
Forøget slimproduktion i de forreste luftveje. Under fuglens forsøg på at befri sig for miden, kan der høres en sugende, smaskende lyd.
Fuglen er hæs,  og mister hurtigt stemmen, Åndedrættet bliver besværet, og der kan høres snøften og nysen. Der kommer betændelse i luftrør, bronchier, og en lungebetændelse er en kendsgerning.Hosteanfaldene bliver hyppigere, og fuglen bliver tiltagende afkræftet og mere mager.
Behandling:
 Det er en smitsom lidelse, så den angrebne fugl skal isoleres, og alle de fugle, som den har været sammen med, skal også behandles med midler mod mider. Neguvan er et godt middel. Det er receptpligtigt.
Link til side med information om mider (kun på engelsk)
                                                                                                                                    


Til toppen






















Sygdomme i kønsorganerne:









Hunnens kønsorganer:

6) Æggestok


7)Tragt


8)Æggeleder



9)Limoderhorn

4) Endetarm
5) Kloak






                 

Hannens kønsorganer:


1)
Testiklerne

2) Sædledere


3) Urinledere





4) Endetarm

5)Kloak










                                                                              
 Kønsorganerne:
Hunnen:
Har kun en æggestok, en æggeleder og et livmoderhorn.Disse organer sidder i venstre side af kroppen.
Ægget løsnes fra æggestokken og falder ud i bughulen. Ledes viedere til æggelederen. Er nu en æggeblomme, senere kommer hviden og skal udenom. Dette sker i livmoderhornet. Når ægget er dannet udskilles det via kloakken.
Hanner:
Sæden er meget levedygtig. Den kan befrugte æg fra 6 dage til flere uger i en fold i  hunnens æggleder.
Uden for parringstiden er testiklerne sterile.

Parringen sker ved, at hannen presser sin kloak mod hunnens.


Sygdomme :

Sterilitet:
Det kan være vanskeligt at finde årsagen, men nogle faktorer kan spille ind.

a)  Foderets indhold af vitaminer og aminosyrer.
b) Klimatiske forhold - lys, varme og luftfugtighed er med til at stimulerer ynglerytmen.
c) Bur eller voliere skal være tilpasset den enkelte fugleart. Redematerieale bør svare til den artens behov. Sidepindene må ikke kunne rotere.
d) Uro omkring og i bur eller voliere, kan være medvirkende årsag til, at æggene ikke bliver udruget, fordi hunnen er gået fra reden.
e) Hvis det er svært at se forskel på kønnene. ( to hanner eller to hunner)
f) Hormonelle forstyrrelser.
g) Indavl og mangelsygdomme.
h) Anatomiske problemer som fedme, svulster, unormal kraftig befjering omkring kloakåbningen, eller dårlige ben.

Betændelse i æggelederen:
Årsagen er ofte infektion i kloakken eller forkert behandling af læggenød.Fuglens bagliv bliver udspilet. Den er livlig, men ind imellem sætter den sig stille, og kan indtage en ejendommelig opret stilling.
Behandling:
Ægglederen fjernes, da det er den eneste mulighed for helbredelse.

Læggenød:
Opstår når muskelfunktionen, som skal udstøde ægget fra kloakken via æggelederen, er for svag, eller helt mangler. Denne manglende muskelfunktion kan skyldes kalk- og vitaminmangel(D3), fedme, fældning, sygdom eller træthed efter overdreven æglægning. Uro og temperatursvingninger - mest kulde og stærk tør varme kan også føre til læggenød.
Symptomer:
Fuglen sidder vaklende og usikker på pinden med oppustet fjerdragt.Ofte ses trykkende og vippende bevægelser med halen. Fuglen spiser ikke og afføringen er meget sparsom. Den gisper efter vejret. Døden kan indtræffe efter få timer, hvis ikke behandling startes.
Behandling:
Fuglen skal have ro og varme ( infarød varmelampe).Der kan gives nogle få dråber levertran, eller sukkervand i munden på fuglen. Hvis det ikke har hjulpet efter en times tid, kan man sprøjte lidt olie op i kloakken.

Link til side med information om læggenød.
  
                                                                                                                                            

Til toppen















Sygdomme i fjerdragten:

                                                                                                                        





Vingefjererne:


Små dækfjer.
Mellem dækfjer.
Sekundære dækfjer.
Flyvefjer.

Svingfjer





Største flyvefjer
Oversiden

Undersiden










Små underdækfjer.


Store underdækfjer.











Fjertyper:
     


Halefjer,Flyvefjer,Konturfjer,
Filoplum, Børstehår og Dunfjer.



 Fjererne:
En fjer består af:
1)Fjerpose, som er den del, der sidder nede i huden.
2)Skaftet, hvor der udgår en række stråler.
3)Stråler, som har to rækker stråler.
4)Bistråler, hvor der sidder "kroge", som "hæfter" dem sammen.


      Bistråler med kroge        Fjerskaftet







                                    Parallelle stråler




Fjererne medvirker til at fuglen kan flyve og derudover isolerer de, beskytter mod mekanisk overlast og índtrængen af vand til huden.
De tjener også  som camouflage, og adskiller arter og køn under parringsspil. Fjererne er lette, elastiske og følelsesløse. De er uden blodkar. Gendannes og repareres let ved at "pudse" dem med næbet.
En fugl fælder hele sin fjerdragt mindst en gang om året.

Sygdomme:
Fransk fældning:
Er et virus angreb, hvor fuglen mister sine svingfjer og halefjer i en ung alder, og  derfor kaldes disse fugle for "hoppere".
Det kan formentlig skyldes overdosering af A-vitamin.
Behandling:
Der er ingen form for behandling. De angrebne fugle bør ikke bruges i opdrættet, og bure/voliere m.v. skal desinficeres inden andre fugle sættes ind i dem.

Link til side med information om fransk fældning.

                                                                                                                                                                                                       


Til toppen














Sygdomme i bevægelsesorganerne:

                                                                                                                      
  



Fuglens skeletdele
Tommelfinger
Langfinger
Lillefinger
Mellemhånd

Spoleben
Spoleben
Overarm
Ryghvivrvel
Hofteben
Halehvivel
Haleben

Hofteben
Skamben

Ribben

Kranie

Øjenhule
Næsebor
Overkæbe
Underkæbe
Halshvirvel
Gaffelben

Skulderblad
Lårben
Brystben
Underlår

Mellemfod
Mellem tå


Inderste tå, Yderste tå; Bagerste tå







Fuglens muskler


                                Underarms muskler
                             (Retter vingespidsen ud
   Ledbånd                           og bøjer den)

Biceps
(Bøjer vingen ind mod kroppen)

Overarmsknogle







Muskel, der løfter vingen

Muskel der sænker vingen





Triceps(Strækker vingen væk fra kroppen)
Lår muskel
(Afstiver knæet og løfter benet)
Underbens muskel

Bøjemuskel
( Bøjer tæerne
)

 Brystbens forankring; Knæled






Eksempler på bandage til beskadiget ben




              
Bandage om en beskadiget vinge
               


Knoglerne:
Er ekstrem lette og meget stærke. Den er opbygget  med et minimum af knoglevæv kombineret med mange luftfyldte hulrum. Mange af knoglerne er "smeltet sammen" så antallet af knogler er mindre hos fugle end feks. hos pattedyr.



Knogleopbygningen

Musklerne:
Røde muskler = Forbrænder især fedt i iltet område.
Ses hos fugle, der flyver over lange afstande.
Hvide muskler = Forbruger kulhydrater i mere eller mindre ilttomt område.

Ses hos fugle, der har en kort kraftfuld flugt.
Alle de større muskler er placeret i eller nær kroppen. Den største muskel sænker vingerne under flyvningen.
             

 Sygdomme:
Forstuvninger, ledskred, brud, betændelse i og omkring led, nervelammelser eller svulster.

Symptomer på sygdomme i bevægelsesorganer:
Fuglen har nedsat ,eller slet ingen funktion i det pågældende led.
Den kan enten ikke flyve, eller ikke sidde rigtigt på pind eller i bunden.

Forstuvning:
I starten kan der ses stærk ømhed, men denne forsvinder som regel i løbet af få dage, hvis fuglen holdes i ro.

Ledskred:
Sammenligner man det tilsvarende led, kan man se unormal form, og der er øget bevægelighed i nogle retninger, men modsat i andre.
Behandling:
De to ledflader bringes på plads. Da ledbånd og ledkapsel , som normalt holder ledfladerne på plads, er blevet beskadiget, skal fuglen have en bandage om  til det er helet igen.

Brud:
Det pågældende lem hænger mere eller mindre slapt ned. Stillingen afhænger af, hvor brudet er. Der kan obeserveres hævelse, ømhed, misfarvning og usædvanlig bevægelighed ud for brudstedet.
Behandling:
Brudenderne bringes på plads i forlængelse af hinanden, brudstedet holdes på plads af en stiv let bandage i 12-14 dage.

Betændelse:
Ledet er varmt, ømt og hævet, og almen tilstanden er forstyrret.
Behandling:
Bredspektret antibiotika. Fuldstændig helbredelse er ikke særlig lovende, ofte ses der efterfølgende stivhed i leddet.
Ved bylder, kan det blive nødvendigt at operere. Såret passes dagligt med salve eller sårpudder og dækkes af en forbinding.

Lammelser:
Lemmet hænger slapt ned, og fuglen kan efter kort tid ikke bruge det. Der vil komme udtalt muskelsvind
. Lammelsen kan skyldes svulst i testiklerne hos hannen ,eller sygdom i hjernen.
Hvis lammelsen ikke har fortaget sig i løbet af 1 uges tid, vil den være uhelbredelig.

Næbbet:
Se dette link til bla. Gouldsamadiner med sygdomme i næbbet ( kun på engelsk) - se her.

                

Til toppen


















Sygdomme i nervesystemet:








Fuglens hjerne


Forhjernen
(bla. synet)



Lillehjerne
(Bevægelser og balance)


Rygmarv



Øverste del af forhjernen

Mellemste del af forhjernen

                         Hjernebroen

Nervesystemet:
Består af hjernen, rygmarven og et netværk af nerver, som har til opgave at forbinde nervesystemet med resten af kroppen.
Hjernen:
 1)Lillehjernen styrer hovesageligt fuglens bevægelser og balance.
2)Forhjernen styrer bla. synet
3)Mellemhjernen styrer bla. det hormonelle system
4)Rygmarven giver sanseoplysninger videre til hjernen.


Sygdomme:
Symptomer:
Kramper, lammelse, eller en kombination af disse reaktioner.
Neuroser og andre psykiske lidelser viser sig ofte ved tyggen i fjer, eller ved at fuglen beskadiger sig selv.
Symptomer fra nervesystemet:
Kramper, Rystelser, Flaksen med vingerne,Kredsbevægelser, skæv hovedholdning, eller tab af balanceevne, besvimelse, sløvhed, blindhed, lammelser / svaghed af vinger eller ben.
Årsager i krop, eller nakke:
Hovedlæsioner, ernæringsmangler, bakterieinfektioner, virusinfektioner, blodprop i hjernen, forgiftninger, svulster, lever- eller nyreskader, varmestress.
Årsager i vinger, ben eller fødder:
Hængende vinger.

Drejesyge:

Er en lidelse, som bla. kan ses hos Gouldsamadiner. Det menes , at lidelsen kan opstå, fordi fuglen mangler B-vitamin, og derved kan sygdomsvirusset fremkalde tilstanden.

Symptomer:
Fuglen sidder med næbbet i vejret, og drejer hoved hals sidelæns bagud. Efterhånden bliver disse drejninger oftere og flyvning-
nen usikker. Landingen skaber problemer for fuglen. Tilsidst ligger den på bunden og drejer rundt i cirkler.
                                      



Behandling:
I det tidlige stadie, vil et dagligt tilskud af vitamin B1 kunne helbrede fuglen, men i det sene stadium, dør fuglen.
Som forebyggende behandling, kan der gives  2 dråber B-kompleks i 30 ml drikkevand dagligt.
                                
 
Svulster og hjerneblødning:
Disse lidelser kan give lammelser, og i de fleste tilfælde dør fuglen.
(se under sygdomme i bevægelsesrganerne)
                                                                                                                           


Til toppen
























Sygdomme i kredsløbet:






Fuglens hjerte


Aorta

Højre forkammer

Højre
hjertekammer


Venstre forkammer


Venstre hjertekammer

Blodets kredløb















Kredsløb i kroppen
(Blodet afgiver ilt)
Lungekredsløbet
(Blodet iltes)




Hjertet

Kredsløbet:
En fugls hjerte har mindre hjertekamre og mere muskelmasse i hjertet end mennesker feks. Det er fordi fuglen under flyvning kræver en masse energi, og et kredløb, der effektivt kan forsyne kroppen med denne energi er nødvendigt.
Hjertet slår med 200-1000 slag pr. minut hos en fugl.(Hos mennesker 60-80 slag i minuttet).


Sygdomme:

Hjerteanfald:
Symptomer:
1) Tab af balance
Fuglen kan miste balanceevnen. Den snubler, og er ikke i stand til at sidde på pind eller gå rigtigt.
2) Svaghed
Fuglen udviser svaghed i lemmerne, og vil være ude af stand til at stå og gå.
3) Slagtilfælde
Fuglen få et slagtilfælde, fordi hjernen ikke får nok ilt
4)Apati
Fuglen kan synes mere apatisk end normalt.
5) Opsvulmet mave
Det er almindeligt symptom, at fuglen har en opsvulmet mave.
6)Misfarvning af hud
Synlig hud kan blive blålig.
Behandling:
Ingen


Betændelse i hjertet:
Symptomer:
Fuglen sidder stiller og gisper efter vejret .
Hosten.

Årsager:

Får for lidt ilt til hjernen, fordi hjertet er svagt
Vejrtrækningen er for svag og sekret ophobes.

Behandling:
Ingen


                                                                                                                         



Til toppen 
















Sygdomme i urinvejsorganerne:




Fuglens urinvejsorganer:




Nyre










Urinleder

 


Normal eskrement




Afføring

Urinsyre
Flydende
del













Fugl med urinsyregigt i fødderne


Urinvejsorganerne:
Fugle har ingen urinblære, men urinen kommer ud via kloakken sammen med afføringen. Urinstoffet er hvidt (urater), fordi fugle ikke drikker nok vand til at urinstoffet kan blive klart.
Fuglenyren har en uregelmæssig form, og ligger inden i og beskyttet af det benede bækken. Samtidig ligger de store bevægenerver lige op af den. Disse nerver kan blive skadet ved nyrelidelser, som kan føre til lammelser af et eller begge ben.
Nyrerne bliver forsynet med iltet blod via hjertet og aorta. Det iltfattige blod løber sammen med det fra tarmkanalen, bækkenområdet og lemmerne. Derfor kan infektioner fra tarmkanalen, lemmer og fødder let spredes til nyrerne.
Fuglen udskiller urinsyre/uratdannelse som er et nedbrydningsprodukt fra proteinomsætningen.
Dette produkt kan ophobe sig i led og indre organer ved urinvejslidelser.

Sygdomme:
Symptomer:
Urinvejslidelser opstår tit sammen med lidelser i andre organer. Derfor kan symptomerne være varierende og tit skjult af andre sygdomsprocesser.

Ved ukompliceret infektion:
For megen urin, eller urat i afføringen.(ses ofte ved forøget tørst, angst og frygt og kun frø i maden)
Forøget tørst.( kan skyldes føden, temperaturen, luftfugtighed og diabetes)
Blod i "klatterne", Opkastning og lammelser. (akut nyresvigt)
Forøget bugomfang.(nyresvulst)

Kronisk nyresvigt:
Symptomer:
Fuglen puster sig op ind imellem. Her nedsat legemsvægt, selvom de æder. Lammelser i benene kan ofte opstå. Ben og fødder har et blåligt skær pg.a nyrens nedsatte blodforsyning. Urat udfældning kan ses på fødderne og leddene (Urinsyregigt). Dette skyldes at nyrerne ikke kan udskille uraterne.
Årsag:
En akut nyrelidelse, som har ødelagt nyrevæv (fugle kan ikke gendanne nyrevæv).
Længere varende infektioner.
Forgiftninger.
Svulst i nyrerne.
Behandling:
Der er ingen helbredende behandling, og fuglen vil dø.

Urinsyregigt:
Symptomer:
Gener som følge af ophobning af urater i fødder og led.
Årsag:
Kronisk nyrelidelse.( ikke altid)
For meget protein i foderet.
Kulde og stress.
Behandling:
Foder og omgivelser indrettes så generne mindskes.
    
Nyresvulster:
Symptomer:
Lammelser. Evt.
Forøget bugomfang.
Fuglen er tynd og svagelig. Lemmerne kan have en blålig tone. Den æder tit meget, ligesom der er øget tørst. Der er derfor øget urin og urat mængde i ekskrementerne. Blod kan forekomme. Svulsten vokser ud af, og fuglen kan se ud som den har en pukkel på halen.
Årsag:
Lemmernes blod- og nervebaner passerer hen over og igennem nyrerne, og væksten af en svulst kan komme til at trykke på disse med en en- eller dobbeltsidig lammelse til følge.
                                                                                                                                               
    


Til toppen